Vil du bidrage til at skabe Vestdanmarks mest omfattende råhusprojekter? Har du den fornødne erfaring til at sikre, at vi kommer i mål med vores store projekter?

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

I MT Højgaard har vi i snart 100 år været kendt for vores store og komplekse bygnings– og anlægsprojekter. Vi skaber de rum, som danskerne lever, arbejder og bevæger sig i, og vi udfører blandt andet supersygehuse, broer og datacentre. Lige nu har vi en række spændende råhusentrepriser, med høj kompleksitet. Derfor kræves det, at vi altid har de dygtigste medarbejdere, som ønsker at styrke vores faglighed inden for beton, særligt insitu og elementmontage. Vi søger en erfaren Seniorproduktionschef til styring af egenproduktion i vores råhusafdeling.

En af styrkerne ved at arbejde i MT Højgaard er vores evne til at samarbejde på tværs af organisationen, og vi har størrelsen, kompetencerne og erfaringen til at gennemføre et vellykket projekt til aftalt tid, pris og kvalitet. Vores tilgang til enhver opgave tager udgangspunkt i et tæt internt sammenhold og et godt samarbejde med eksterne partnere som rådgivere og leverandører.
Som vores nye seniorproduktionschef bliver du en del af vores råhusafdeling i Vestdanmark, hvor vi er ca. 25 funktionærer og mere end 100 timelønnede. Du bliver tilknyttet vores kontor i Risskov, men du vil også have en fast tilknytning til byggepladserne.

Overordnet opgave
Som seniorproduktionschef bliver din overordnede opgave at styrke og udbygge bredden af de kompetencer, som allerede er i afdelingen, og du får muligheden for at deltage i alle projektfaser lige fra idéstadie, til tilbudsgranskning og til opfølgning under udførelse.

Konkret bliver dine daglige arbejdsopgaver:

  • deltagelse i gennemførelsen af råhusprojekter fra start til slut
  • udarbejdelse og ansvar for tilbud inden for råhus
  • at være ansvarlig for sikring af rettidigt og godt projektgrundlag for udførelsen
  • sikring af overholdelse af kvalitet, miljø- og sikkerhedskrav
  • ansvar for hele råhusentreprisen, hvilket omfatter egenproduktionsopgaver, planlægning, styring og byggepladsledelse
  • personaleledelse ved større råhusentrepriser
Hvem er du?

Du er stærkt fagligt fundret, og brænder for arbejdet med beton, både insitu og betonelementer samt jord– og kloakarbejde. Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, og du har mindst 8 års erfaring med opførelse af råhuse i beton samt erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder. Du har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt, og du er vant til at have personaleansvaret for produktionsledere og formænd. Du ved, hvad der skal til for, at projektet bliver en succes, og du ved, at projektets succes afhænger af teamet som helhed. Sidst er det en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med akkordforhandlinger.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person er:

  • dygtig til at komme godt i mål med dine aftaler og projekter
  • aktivt opsøger sparring med andre specialister og udførende i organisationen
  • i stand til at se alternative og utraditionelle løsninger
  • evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger

Vi tilbyder

I MT Højgaard vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, som du bliver en del af, og dine kollegaer er både søde og dygtige. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt Afdelingschef Søren Lund på telefon +45 2270 9795.
Ansøgninger behandles løbende.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge - og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUPs 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website