Vi søger en empatisk og energisk relationsbygger der kan styrke forretningen i Sydjylland og Fyn. Kan du lide at indtage rummet og dele din viden? Besidder du en høj grad af empati og har intuition for, hvad andre mennesker tænker, uanset om det er en kunde eller kollega? Har du energi og gå-på-mod til at understøtte MT Højgaards stærke forretning inden for byggeri og anlæg og hjælpe os til et endnu stærkere ståsted i Sydjylland og på Fyn?

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Hvis du kan svare ja til alle tre spørgsmål, og har mod på at arbejde med base i Odense eller Kolding, så læs videre her. Så kan du nemlig meget vel være den nye dygtige kundechef, som vi søger til en særdeles spændende stilling med masser af kommercielt ansvar.

Synlig position i en af Nordens største bygge- og anlægsvirksomheder
Som kundechef i MT Højgaard kommer du ikke til at gemme dig bag skrivebordet. Du bliver en vigtig del af vores landsdækkende kommercielle enhed, Kunder & Markeder, der spiller en afgørende rolle i MT Højgaards overordnede forretning, hvor kundefokus er et nøgleord. Enheden består af en lang række stærke profiler og varetager blandt andet kundesegmentering, lead-håndtering, pipeline-styring, CRM og key account management.

Vær med til at skabe de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i
I Kunder & Markeder rækker vores fokus langt ud over os selv, og sammen med resten af virksomheden er vi en del af en fornem større opgave. I MT Højgaard skaber vi nemlig de rum, som vi alle sammen lever, arbejder og bevæger os i hver dag, og vores arbejde gør en markant forskel for millioner af mennesker. Det er den opgave, vi vil have vores nye kundechef med på.

Du skal være personen der samler viden om kunderne, markedet og salgsmulighederne inden for dit område, som dækker Sydjylland og Fyn, men hvor du også sparrer løbende med vores ansatte i resten af landet. Du får reference til vores salgschef for det private investeringsmarked, der blandt andet tæller pensionskasser og byggeselskaber med investeringsportefølje.

Men du skal ikke gøre det alene. I ryggen har du et meget stærkt team fra Kunder & Markeder - et team der hver dag understøtter MT Højgaards ambitiøse forretning inden for byggeri og anlæg med skarpt fokus på kunder og øget ordreindgang. Derudover vil du få et nært samarbejde med produktions- og byggeledelsen i MT Højgaard.

Dine opgaver
Som kundechef bliver din rolle at bygge bro mellem kunder, markedet og MT Højgaard. Det betyder konkret, at du blandt andet skal:

  • Opbygge og vedligeholde relationer, netværk og partnerskaber
  • Identificere og opsøge nye kunder og projekter
  • Afholde og faciliteter kundemøder
  • Kortlægge og rapportere på salgsmuligheder og kunder
  • Understøtte salgsprocessen fra lead til closing og sikre høj kundetilfredshed
  • Fastlægge kundespecifikke handlingsplaner og koordinere aktiviteter overfor kunderne i samarbejde med produktions- og byggeledelsen
  • Bidrage til vores pipeline management

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kommerciel baggrund med relevant økonomisk uddannelse eller en teknisk baggrund med en salgsmæssig overbygning. Måske er du erhvervsmægler og kender branchen godt allerede. Det vigtigste er dog, at du har erfaring med relationsopbygning og B2B-salg på højt niveau samt key account management. Du er stærk i mødet med andre mennesker og bliver ikke skræmt af bonede gulve. Det er ikke en nødvendig forudsætning at du kommer fra byggebranchen. Vi søger den rigtige person med det rette mindset og sørger for nødvendig oplæring i branchens termer.

Du er fortrolig med pipelinestyring, og du ser statusrapportering som en naturlig del af arbejdsdagen i en kunde- og salgsfunktion. Derudover har du erfaring med langvarige salgsprocesser fra en større virksomhed.

Afvekslende arbejdsdage med mange interessenter
Talent for samarbejde og en god sans for diplomatiets kunst er påkrævet i stillingen som kundechef hos MT Højgaard. Du er dygtig til at se sammenhænge og synergier på tværs af forretningen og er i stand til at navigere og trække på de kompetencer, som du har tilgængelig i en stor organisation.

Som person er du selvstartende med tillid til egne evner og god til at udfordre dine samarbejdspartnere, ligesom du også selv lader dig udfordre på en konstruktiv måde. Du trives med mange bolde i luften og et selvstændigt ansvar med mange samarbejdsflader. Herudover arbejder du systematisk og struktureret og holder fokus på at sikre dokumentation og opfølgning. Din salgsprofil er 70%”Hunter”, og 30% farmer og du trives med at skulle skabe og udbygge dine relationer og din salgsportefølje.

Vi tilbyder
Som du kan forstå, er det en ganske alsidig og dygtig profil, vi er på udkig efter. Men hvis du passer til den profil, så står vi klar til at honorere dine kompetencer og din energi med en stærk pakke. Vi kan tilbyde:

  • udfordrende opgaver og spændende udviklingsmuligheder
  • et job hvor du selv i høj grad er med til at sætte rammerne
  • et stærkt team med høj faglighed og en frisk omgangstone
  • gode arbejdsforhold med frihed under ansvar
  • gode ansættelsesvilkår

Lokation

Du vil få kontor i Odense eller Kolding med tilknytning til vores kontor i Risskov.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt salgschef Martin Novak på telefon 4013 7272 eller HR Partner Bernd Bak på telefon 2270 9122.

Du bedes sende din ansøgning via vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 27. august 2017.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUPs 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website