Vi søger skarpe ingeniører!

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Vores rådgivnings- og projekteringsenhed i hele landet vokser, og vi har travlt på nye, spændende projekter over hele landet. Derfor har vi brug for flere skarpe ingeniører og tekniske eksperter med kompetencer inden for de primære ingeniørdiscipliner og teknisk design.

En del af projekteringsteamet
Vil du være med i teamet – tæt på - fra start til slut på nogle af landets største bygge- og anlægsprojekter?

Hos os får du mulighed for at arbejde på de største og mest komplekse bygge- og anlægsprojekter i Danmark – med stor alsidighed og faglig høj kompleksitet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en række forskellige aktører i branchen, og du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med mulighed for at sætte dit præg på projekterne og flytte dig fagligt. Du får 130 kolleger i vores projekteringsdivision, Design & Engineering, som sidder fordelt på vores kontorer i Danmark og Vietnam. Din arbejdsplads bliver enten på vores kontor i Risskov eller i Søborg.

I divisionen har vi samlet alle vores kompetencer inden for rådgivning og projektering, og vi fungerer som ingeniør både for virksomhederne i MT Højgaard-koncernen og for en række andre offentlige og private kunder.

Du bliver en del af en koncern, som er godt i gang med at løfte byggebranchen og produktiviteten ved hjælp af VDC (Virtual Design & Construction) og parametrisk design. For os er teknologien og evnen til at samarbejde på tværs af faggrænser vejen til succes, og vi er stolte over at være den virksomhed i branchen, der sætter dagsordenen inden for digitalisering af byggeriet.

Du kan læse mere om vores kompetencer inden for rådgivning og projektering her.

Om dig
Som person udmærker du dig ved at være ’Preferred Partner’ for dine kunder og samarbejdspartnere. Du er blandt de fagligt stærkeste inden for dit felt, og du bidrager proaktivt og kompetent til at optimere projekterne i den tidlige fase.

Du er dialogsøgende og motiveres af at udvikle gode og spændende projekter i samarbejde med dine kollegaer og partnere – både i og uden for vores koncern. Dine evner inden for rådgivning og projektering er med til at gøre dialogen med kunder og samarbejdspartnere konkret og præcis, så projektets aktører kan bruge deres energi og erfaring på at udvikle optimale løsninger og flow i byggeprocessen.

Du har flere års erfaring fra rådgiver- eller leverandørbranchen og er nu klar til at tage det næste skridt i din karriere.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør og matcher en af følgende betegnelser:

  • projektleder, projekteringsleder
  • konstruktionsingeniør inden for byggeri
  • konstruktionsingeniør inden for anlæg eller geokonstruktioner
  • geotekniker
  • specialist inden for klimatilpasning og afvanding
  • stål- eller betonspecialist
  • VVS-ingeniør eller VVS-tekniker
  • el-ingeniør eller stærkstrømsingeniør/installatør


Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse indenfor ovenstående kompetenceområder.

Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne i Risskov er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingschef i Design & Engineering Trine Vejsgaard på telefon +45 9137 7071 eller mail tv@mth.dk.
  • Afdelingschef Silas Johansen på telefon +45 2270 8579 eller mail sjoh@mth.dk

Hvis du vil vide mere om stillingerne i Søborg er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingschef i Design & Engineering (konstruktioner) Michael Eilert Rasmussen på telefon +45 2270 9582 eller mail mir@mth.dk
  • Afdelingschef i Design & Engineering (installationer) Kenneth Søegaard på telefon +45 2270 9955 eller mail ksoe@mth.dk

Vi ser frem til at modtage dit CV elektronisk via vores online ansøgningsskema.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUP’s 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website